23948sdkhjf

Driftsdirektør forlader Netto: Pressechef afviser konspiration

Driftsdirektør for Netto, Anders Steengaard Leer, har valgt at sige sit job op og er gået over til en af konkurrenterne.

Det skriver BT

Anders Steengaard Leer har taget imod et tilbud om at blive direktør for centralt salg hos Aldi. 

Han er dermed det tredje medlem af Netto-koncernens absolutte topledelse, der forlader sin post inden for kort tid. 

I august stoppede regionschef for 150 sjællandske Netto-butikker, Kenneth Luxhøi, og få uger efter meddelte Nettos direktør, Brian Seemann Broe, at han havde sagt op efter fem år på posten. 

Kasper Reggelsen, pressechef hos Salling Group, afviser, at de mange udskiftninger er en del af en større plan om at tilpasse ledelsen i forbindelse med Nettos nye butiksstrategi

- Det er altid sjovt at spekulere i jobskifter, men der foregår på ingen måde nogen målrettet udskiftning. Tværtimod, siger Kasper Reggelsen og bliver bakket op af Anders Steengaard Leer selv, der kalder timingen tilfældig. 

Anders Steengaard Leer understreger, at han har været rigtig glad for sin tid i Netto. 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125